I hjertet af Odense, bagerst i hjørnet af et vedligeholdt og nostalgisk gårdrum, findes en eksperimenterende restaurant med afsæt i det dansk-nordiske køkken.
Når Restaurant Oluf Bagers Gård slår dørene op for dagens serveringer, er både den frokostsultne og middagsnydende gæst velkommen. Menukortet indeholder nemlig både en god frokost og en flerretters servering med lækre vine til. Restauranten har tilmed en yderst populær weekend takeaway-menu; til den store fest i lejede lokaler eller den rolige aften, hvor sulten helst skal stilles i vante rammer.
Mere end bare god smag
Odenses hyggeligste restaurant er okkergul, bygget i bindingsværk og placeret centralt i Danmarks tredjestørste by, hvor den siden 2014 har været drevet af Hindsgavl Slot. Gemt væk fra byens larm men blot en spytklat fra gågaden, kobles klassisk og utraditionel madlavning til en perfekt og oplevelsesværdig sammensætning.
Før kokkene flyttede ind i Oluf Bagers gård, var bygningerne fyldt med alt fra adelsfolk og købmænd, til grosserer og en skole. I 1772 åbnede et trykkeri, der trykte det, vi i dag kender som den første udgave af Fyens Stiftidende. Sidenhen udviklede man provinsens første lejebibliotek i de samme lokaler, som hvor man i dag kan afhente Fyens fineste smørrebrød.
Velkommen indenfor i stald og stue til social dining
Restaurantens historie kan udforskes under hele besøget. Et oplagt stoppested før resten af Odense skal nydes er en tur i Oluf Bagers Gårds stald. ‘Stalden’ er moderniseret ned til mindste detalje og samtidig er lokalets oprindelige udtryk bibeholdt – eksempelvis i form af rene massive bjælker fra gulv til loft. I den hyggelige historiske atmosfære kan enkle retter indtages både til frokost og aften.
Gårdens ‘Spisestuen’ med vinduer mod Nørregade er på samme måde optimeret fra dens oprindelige form, men dog møbleret til gæster med god tid. Her får I nemlig en menu med 9 forkskellige retter, serveret ad flere omgange.
Besøg restaurantens hjemmeside hvor du kan leve dig ind i historien, drømme dig væk i det lækre menukort og bestille bord: Oluf Bagers Gård Kvaliteten er altid i top, når Oluf Bagers Gård fordeler nordiske delikatesser på både fade, tallerkner og i skåle. Restaurantens tilgang til mad er stærkt forbundet med smag, socialisering og hygge – derfor kreerer kokkene fra Hindsgavl fortsat delevenlige menuer. På Oluf Bagers Gård skaber måltidet et nærværende og konverserende samlingspunkt for alle der elsker det nordiske køkken.